Mine Rødder

og nogle af deres andre efterkommere

Del Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Match 1 til 50 fra 7,059

      1 2 3 4 5 ... 142» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1

Bor på Branderslev fattiggård, da forældrene er døde. 
Nicolaisdatter, Maren (I9316)
 
2

Hjemmedøbt 2/3 1816 
Pedersen, Peder (I8424)
 
3

Hjemmedøbt på fødselsdagen 5/10 1817 
Hansen, Christen (I8710)
 
4

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15263008#134122,33550490 
Jørgensen "Lang", Mads (I9297)
 
5

Hunseby Kirke: http://www.danmarks-kirker.dk/lol_fal/hunseby_lol.htm 
Hansen (Meier), Erik (I230)
 
6

Jeg vil i dag tage til pennen for at lade sognerådet vide at jeg er gået fra fattiggården og det vil jeg sige dem at der bliver jeg ikke for nu har de vist mig hvad vej og hvor vidt de kan gå med mig for det eneste de kan gøre mig er at sende mig til Saxkjøbing men det kan de ikke true mig med for der har jeg ingen nød, men jeg vil spørge om det gode sogneråd ved hvor meget jeg skylder dem jeg må absolut have tjent noget af de 30 dage jeg var derhenne og så vil jeg spørge om jeg ikke kan afsone de penge af hvert år for mine børn for at sætte et menneske så stærkt under tvang hvor vidt som det drives det ved jeg ikke men nu kan de som de vil men på fattiggården bliver jeg ikke.

Ole Klinke.
 
Christensen Klinke, Ole (I4142)
 
7

Om Ingrid Persdotter:

Kinnevalds härads dombok 1623. Kom til højre ærlig og mandig Oluf Persson i Bredevik i Konunga härad og talte med sine hustruer brødre Carl Persson og Oluf Persson om noget arv, som var tilfældet efter deres far salig. Peder skrædder i Qvarnen, først hvis et gårdskøb i Dunshult, som Oluf Persson solgte på vegne af sin kone, Oluf Persson havde for penge 40 daler smt. Til denne Oluf Persson i Hackekvarn svarer, at han ville beholde sit køb, indtil videre ville Oluf Pedersson i Bredavik blive trukket fra 8 daler for det manuskript, han tog fra Oluf Holgersson, hvor selv Oluf Pedersson i Bredavik tilståede, derfor blev købet aftalt. Som nævnt tog Olof Persson i Bredavik sig af sine kolleger for omkring 15 dalere penge, han betalte for deres salige. fars krop i Sillesborg? Her til respondenten, at sådan ville have været brugt på bagageriet, hvilket toe skete der intet, men alligevel, efter at det var alles far, sagde de, at de gerne ville betale, afhængigt af hvordan han arvet hæfter og beløber sig til hver søskendepenge 3 3 / 4 daler = sum, som 3 søskende vil give beløb til penge 11 daler smt. Vare klagede og klagede Oluf Persson, det salig. Peder i Qvarnen havde født og opdrættet 1/2 Dunshult med sin egen .... og Oluf holdt ham glad, de forbødere beløb sig til 3 1/2 daler derudover amme stedmoren til halvdelen og arvingerne til halvdelen. Mod dette klager Carl Pedersson og Oluf Pedersson over, at deres søster, hustru Ingrid, havde et korallforbud på 1 1/2 alen. Vare noget .... tiortlesölfve?r. Emne, som kone Ingrid var godt klædt på engelsk, og de kom der, hvor intet imod denne ting var efter at have lånt tale og besvarelse viste sig det, at Carl Pedersen og Olse Pellen og lille Lars i Hetteboda ville indløse og betale manuskriptet for 8 daler smt, så skal gården betalte derfor og gav et løfte, og de blev venlige og godt slikket.

Ifølge P.G. Vejede, at der var en tredje søn ved navn Per. I det første jordregister i 1631 er Per i Hackekvarn.

Kinnevalds härads dombok 1631. Kom til retfærdighed Carl i Hösjömåla fuld autoritet på egne vegne og på vegne af Per Persson i Hakeqvarn, post på vegne af hustru Ingrid i Bredevik og på vegne af Ingeborg i Hätteboda og den ærlige mand Sven Jonsson i Dunshult og Urshulta der Urshulta der Urshulta tilbød hundrede ottatyio og siu daler smt og hæfter Carl og Peder i Hakeqvarn det samme beløb hævet og selv betaler deres søstre og skole for dem står i hemul

 
Persdotter, Ingrid (I7908)
 
8
BarnHans (ca1570-1651)
Kerstin (1572-1636)
Brita (1575-1645)
Elisabeth (1576-)
Sara (1578-1642)
Karin (1580-1636)
Per (1584-1668)
Sigrid (1588-1656)
Lars (-1652)
Olof
 
Hansson, Widich (I6612)
 
9
Bonde og Miller på Hackekvarn i Urshult.

Pastor i Urshult [1574] -1604.

 
Hægg, Olaus Olai (I7911)
 
10
Er ungkarl til 1764, hvor han fæster Gaard no. 5 i Øster Ulslev og ægter enken på gården. 
Sørensen Ringsing, Peder (I7522)
 
11
Gårdmand i Kastrup (gård nr. 1: Skottegård) og Saltholm. Han havde overtaget gården i Kastrup, da han giftede sig med den forrige fæsters efterladte enke, Kirsten Hansdatter. Omkring 1705 flyttede han som opsynsmand til Saltholm med sin familie, men beholdt dog stadigvæk en ottendepart af gården i Kastrup. Han fik mindst 3 børn (3 sønner) med Kirsten Hansdatter.

Ved skiftet efter Kirsten Hansdatter 1710 vurderedes hendes og Eyberts 12-fags hus på Saltholm til 200 sldl. og deres andel i gården i Kastrup til 100 sldl., iøvrigt var indboet temmeligt sparsomt. Boets midler udgjorde ialt 485 sldl., men der var gældsposter til ialt 343 sldl., herunder 88 sldl, som parret skyldte deres tjenestepige Margrethe Andersdatter i løn. Den gældspost slap Eybert af med ved simpelthen at gifte sig med Margrethe allerede i 1709. Arvingerne foruden Eybert var hendes søn af 1. ægteskab og deres 3 fælles sønner.

Forlovere ved brylluppet med Margrethe Andersdatter 17/11 1709 var Borre og Ole Nielsen, brændevinsmænd fra Christianshavn, samt, da disse var præsten ubekendte, Hans Olsen, gårdmand i Kastrup: (i kirkebogen står: 'hvilke vare mig ubekiendte, og der gaves mig derfor Hans Olsen, gårdmand i Kastrup').

1709 indrettedes der efter kongelig befaling en karantænestation på Saltholm, hvor besætningerne på skibe, som kom fra pestramte steder, skulle holdes i isolation i 40 dage for at sikre mod at de som evt. smittebærere spredte pesten i Danmark. Der blev ansat personal på karantænehuset, en kok, en læge, en præst, to vågekoner og tolv arbejdskarle, og der blev udkommanderet et vagtmandskab til at holde øje med de karantæneramte og desuden beskytte øen mod evt. svenske overfald under krigstilstanden mellem Danmark og Sverige under Store Nordiske Krig 1709-20. Vagtmandskabet bestod tilsyneladende af udkommanderede matroser fra Bremerholm og husmænd fra Amager. Det bragte en masse liv til øen og gav øens 2 opsynsmænd mulighed for ekstraindtægter ved salg af drikkevarer, mad og husly til øens gæster. 1714 indlogerede et medlem af vagtmandskabet, bådsmand Jens Årø, sig således hos Eybert.
Ved skiftet efter Eyberts anden kone, Margrethe Andersdatter, i 1712 vurderedes deres 12-fags hus på Saltholm kun til 150 sldl. og andelen i gården i Kastrup til kun 60 sldl., og indboet var stadigvæk temmelig spartansk. Der skyldtes penge til to gårdmand i Store Magleby og Sundbyvester og til leverandører af øl og brændevin. Boet udgjorde ialt kun 26 sldl., hvoraf halvdelen tilfaldt Eybert, mens resten sattes til side til Margrethes evt. arvinger i Halland.

Eybert blev myrdet i sin stald onsdag morgen den 15. januar 1715 på Saltholm. Han havde haft et skænderi om natten med Sidse, som i vrede var stået ud af sengen og havde lagt sig på en kiste ved kakkelovnen i stedet. Hun havde tidligere indledt et forhold til den logerende Jens Årø, som sov i samme stue som ægtefolkene. Efter sin morgenmad var Eybert så næste morgen gået ud i stalden, hvorefter Jens Årø og Sidse også var gået ud, han af hoveddøren som Eybert, hun af kælderdøren. En halv time efter var Jens og Sidse kommet ind igen, af de samme døre, de var gået ud af, og Jens var gået over til naboen, Svend Andersen. Kort efter havde Sidse bedt tjenestepigen Maren om at se efter hendes mand. Maren fandt ham da død i stalden, hvortil Sidse skal skal have udbrudt: 'Hvad gør han da - har den slemme hest slaget ham?'. Sidse sendte så bud efter sin mor og stedfader, Anne Nielsdatter og Svend Andersen, som boede i nabohuset, og sammen vaskede de og klædte den døde på igen og lagde ham på to brædder. Han havde fem huller i hovedskallen: et stort oven i hovedet, et mindre på hver side ved tindingerne og to bag i nakken. Han blev sejlet over til Amager og begravet i Tårnby 6 dage efter.

Maren fortalte Sidses mor, Anne Nielsdatter, at hun havde set en økse stå i stalden, den dag Eybert døde. Da dette gik videre til Sidse og Jens Årø, havde Jens Årø pisket Maren, så 'hun ej kunne røre sig eller sidde udi 4 á 5 dage'. Maren fortalte også senere, 9. april 1720, til rettens undersøgelseskommission, at hun omkring jul havde hørt Sidse sige til Jens, at hun havde lærred til en skjorte, men at hun ikke ville sy den færdig, 'førend vi ser om vi får vor far død'.

Jens Årø blev arresteret og sat i forvaring på Bremerholm sidst i marts 1715, mistænkt for mordet på Eybert. Han undslap imidlertid fra Bremerholm 2. april, da Sidse ved hjælp fra en anden matros fra Bremerholm, Hans Svendsen, med 1 sldl. fik bestukket to profossvende, der holdt vagt over Jens, til at slippe ham fri, hvorefter hun og Jens i Eyberts båd sejlede tilbage til Saltholm. Her pakkede de så, hvad de kunne have med, og sejlede så næste morgen til Sverige. Profossvendene straffedes i 1716 med livstid på Bremerholm.

Natten mellem 20. og 21. juli 1715 vendte Jens Årø tilbage til Saltholm, men sammen med en svensk landgangsstyrke på omkring 40 mand, som med Jens som vejviser og hjælper plyndrede de to huse på øen og bortførte 5 mand. Jens fik tjenestepigerne til at åbne husenes døre ved at banke på deres vinduer om natten og bede dem lukke op. Intetanende lukkede de så op, hvorpå de svenske soldater så stormede ind. Under tilfangetagelsen af de 5 danskere tildelte Jens Årø den ene et hug i hovedet med sin kårde. I Eyberts hus tog han forskellige ting, bl.a. noget sengetøj, som han dog kastede fra sig på stranden, inden han og svenskerne igen sejlede bort.

De næste år var Jens Årø og Sidse i Sverige, sikkert i Skåne, hvor to af Sidses søstre ifølge hendes mors skifte opholdt sig ved hendes død i 1728. Foråret 1719 vendte de tilbage til Danmark med et skib fra Landskrona til Sønderborg. 1720 fik Jens hyre på et skib fra Sønderborg, som skulle til Norge. På vejen tilbage til Sønderborg gik skibet ind til København for at losse en last, men blev ud for Dragør ramt af hård modvind, så det måtte ligge stille en tid. Jens blev nu genkendt, arresteret 18. juli 1720 og igen fængslet på Bremerholm. 17 december 1722 blev han dømt til døden ved Underadmiralitetsretten for at have rømmet til Sverige og for sin deltagelse i overfaldet på Saltholm. Han blev frifundet for mordet på Eybert pga. mangel på beviser. 3 juni 1723 stadfæstede Overadmiralitetsretten underrettens dom, men ansøgte 5. juni 1723 kongen om at måtte underkaste Jens Årø pinligt forhør om omstændighederne omkring Eyberts død og om hvor Sidse befandt sig. Jens blev nu underkastet pinligt forhør og tilstod nu, at han havde myrdet Eybert med en brændeknude, ikke fordi han havde noget udestående med Eybert, som havde behandlet ham godt, men fordi han ville have hans kone. Han benægtede imidlertid, at Sidse havde været medskyldig i drabet, og påstod, at hun ikke vidste, at han var drabsmanden. Hun havde boet i Sønderborg hos en fiskerenke Margrethe Cortes i Havbogaden, da han forlod hende i 1720, og i 1721 havde hun været på Årø hos hans forældre, men hvor hun var nu vidste han ikke. Sønderborgs magistrat blev anmodet om at arrestere Sidse, men måtte blot meddele at fuglen var fløjet, og at de ikke vidste, hvor hun var. Hun havde været hos Margrethe Cortes i nogle uger for fire år siden, men var så gået sin vej, måske til Genner ved Åbenrå. Sidse blev aldrig arresteret og bragt for retten. Jens blev dømt til i levende live først at få hugget sin højre hånd af, for derefter at blive halshugget og blive lagt på hjul og stejle.

Skifteprotokollen over Eybert Cornelisen 22 oktober 1717 [kilder: Frovin Jørgensen: Årø-fortællinger, Kolding 1986, s. 22-29, Birte Hjorth: Sidse fra Saltholm - en kriminalsag fra 1700-tallet, Personalhistorisk Tidsskrift 1999:1] fortæller, at:
Eybert efterlod sig gård på Saltholm med 16 fags hus og ottendeparten i Giert Petersens gård i Kastrup, 6 køer, 6 heste, får og grise, 339 sletdaler. Altså et større hus og væsentligt større værdier end ved Margrethe Andersdatters skifte 3 år før. Eybert havde haft to tjenestepiger og en mandlig medhjælp. Desuden havde han chartret skippere fra Amager til at fragte gods til og fra Saltholm: han skyldte for fragt til Saltholm 1713-14. Det oplyses, at 'En logerende boede i Eybert Cornelisens hus på Saltholm' (Jens Årø).
'Det røgte at hand (E.C.) var ombragt på ulovlig maade', Jens Årø 'blev rettelig anholdt' og indført i forvaring på Bremerholm. 'Hand (J.Å.) udkom fra Bremerholm, gick i en baad til Saltholm og med sig bortførte Eybert Cornelisens hustru, nafnl. Sidsel Nielsdatter og efterlod 2de uskyldige børn'. Længere nede i samme tekst står om Sidse Nielsdatter, at hun var 'bortrømt'.

Der blev holdt auktion over Eyberts indbo allerede i oktober 1715, det var forinden blevet takseret til en værdi af 297 sldl., men indbragte faktisk 442 sldl. ved auktionen. Naboen, Sidses stedfader Svend Andersen, købte et bord, 3 agehynder og noget af Sidses tøj. Eyberts og Sidses tjenestepige Maren Pedersdatter købte 2 vadmelsdyner og 2 hovedpuder. Sidses halvsøster Johanne Truelsdatter købte et sort snørliv med sølvmaller og et par sko. Cornelis Eibertsen, Eyberts søn af 1. ægteskab, købte bl.a. et egetræsskab, som stammede tilbage fra hans mors tid. Foruden forskellige møbler, sengetøj og husgeråd solgtes også en del redskaber til mælkeforarbejdning - bl.a. 22 sibøtter, 1 kærne og 5 mælkefjerdinger - og 400 ålekroge. Blandt Sidses efterladte klæder var blandt andet også et livstykke med sølvmaller, en blå, en sort og en rød klædestrøje og en sort kvindekåbe (dvs. et rynket slag bundet tæt sammen i halsen). Det kan se ud som om Eybert har bestræbt sig på at udstyre sin unge kone med fine klæder, som var en ordentlig Amagerkone værdige. Der var også sølvskeer i boet i modsætning til under skifterne efter Eyberts to tidligere koner.

Skiftet var blevet udsat i to år, da hovedarvingen, Sidse, var borte. Men 1717 blev boet gjort op. Boets regnskab viser, at der var brugt 14 rdl. på at 'udforske den sl. mands drabsmand', der havde også været en del udgifter til sejlads mellem Amager og Saltholm i samme anledning. Dertil skyldtes der penge til en gårdmand i Store Magleby for udlæg til begravelsesomkostningerne og til forskellige handlende, som havde leveret Eybert øl, brændevin og malt. Eyberts 16-fags hus på Saltholm, som var blevet vurderet til 72 sldl. blev solgt til Amagerlands beboere for 200 sldl (i 1717?). Til deling mellem de 4 arvinger, Sidse Nielsdatter, Cornelis Eibertsen, Niels Eibertsen og Jan Eibertsen, blev der ialt 339 sletdaler. Sidse fik 169 sldl., således at 'saa forbliver hendis lod som forhen er anteignet under skifterettens giemme indtil vidre og nærmere efterretning om hun er levende eller død'. De 3 sønner, herunder Cornelis' og Sidsels to små fælles børn, som var i pleje hos slægtninge, fik hver 56 sletdaler.
[Transskriberet af Kaj Ahlburg, Ry.] 
Cornelisen, Eibert (I7276)
 
12
Hjemmedøbt 4/4 1890 
Nielsen, Carl Frederik (I8765)
 
13
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114257#148527,24545777

Udlagt barnefadder: Ferdinand Pedersen, Krukholm 
Pedersen, Hans Peder (I8167)
 
14
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114257#148527,24545849 
Pedersen, Cathrine Margrete (I8170)
 
15
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116141#151796,25243874 
Klinke, Jytte (I5612)
 
16
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117303#149072,24641718 
Familie F1582
 
17
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117399#153927,25658667 
Knuppert, Carlo (I8171)
 
18
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117399#153927,25658809 
Carlsen, Else Emilie (I6743)
 
19
Om Sven Bengtsson

Husmand i Djuramåla. Gift 1723-06-24 i Tingsås (G) med Kerstin Persdotter, født 1701- - i Brevik, Tingsås (G), død 1741-05-13 (begravet 1741-05-17) i Djuramåla Jostagård, Tingsås (G) ( ved fødslen 40 år gammel kone). Bosat i Djuramåla Jostagård 1724-1741, Tingsås (G). Gift Dreng i Brevik og stuepige i Brevik. Gift 1744-05-09 i Södra Sandsjö (G) med Kerstin Gunnarsdotter, født 172 - - i Hensmåla Västregård, Södra Sandsjö (G). Bosat i Hensmåla Västregård 3/16 1744-1768, Södra Sandsjö (G). Gift enke i Djuramåla Tingsås (G) og Piga i Hensmåla Västregård. Konga härad Uppbud første gang 1744 efterårsråd Rs200 Hensmåla Västregård 3/16 mtl for hustru Kerstin Gunnarsdtr ibm, hvoraf en andel af stefaren Måns Larsson og en andel af de mindre søskende Karin Gunnarsdtr og Gunnar Gunnarsson gennem værge Bengt Persson i Älmehult (en Urshult snult) del er købt af Olof Månsson.

 
Bengtsson, Sven (I6264)
 
20
Ved sin datter Marta Catharinas fødsel i 1776 betegnes han som lakaj i Laxegade, ved sin søn Anton Henrichs fødsel i 1780 betegnes han som enkedronning Juliane Maries lakaj i Vingårdstræde.

I Københavns Vejviser 1787 og 1790 findes enkedronning Juliane Maries hof opremset. Det bestod af 1 oberhofmester, 1 oberhofmesterinde, 2 hofdamer, 1 kabinetssekretær, 1 kammerjunker, 1 kammerfrue, 2 kammerjomfruer, 2 piger, 1 pagehofmester, 1 kasserer + sekretær, 1 hofskriver, 1 mundskænk + kælderskriver, 1 sølvprop, 1 hoffourer, 1 hofkonditor, 1 kammerlakaj, 1 hofkirurg, 1 oldfrue, 6 lakajer, 2 hejdukker og 1 løber.
I 1787 nævnes Thor Mathiesen som lakaj, i 1790 som hoffourer.

Mon ikke udnævnelsen til hoffourer kom i 1787, hvor hoffourer Peter Paltholm døde 64 år gammel og blev begravet i Fredensborg?

Han var hoffourer for enkedronning Juliane Marie på Fredensborg Slot indtil hendes død i 1796. Blev herefter som alle andre fra dette hof afskediget, men i nåde med pension og med fribolig på slottet til sin død. Han boede i den tidligere vagtbygning for slotsgarden (pavillionen øverst tv. i forgården). (En del af enkedronningens hoffolk fik efter hendes død fribolig på slottet, men ingen fik tilladelse til at få bolig på selve slottet eller i bygningerne omkring den femkantede slotsplads).

Der må kunne findes flere oplysninger om ham i Hof- og Statskalenderen og i Finanskollegiets civilreglementer, sidstnævnte sted er ihvertfald opført gageforholdene for de ansatte ved kongehoffet.

Juliane Marie havde Fredensborg Slot som officiel residens efter sin mand, Kong Frederik 5's, død i 1766. Hun beholdt dog samtidigt også gemakker på Christiansborg Slot sammen med sin søn Arveprins Frederik i kronprinsesse-etagen (over kongeetagen). Hele den samlede kongefamilie anvendte Fredensborg Slot som sommerresidens 1772-83, men efter regeringsskiftet i 1784, hvor kronprins Frederik overtog regeringsmagten, foretrak han med kongen, Christian 7., at bruge Frederiksberg Slot som sommerresidens. Enkedronningen brugte efter 1784 sjældent sine gemakker på Christiansborg Slot. Hun var dog til stede på slottet under Christiansborg Slots brand i 1794 og måtte som resten af kongefamilien evakueres fra slottet. Efter branden købte hun det Danneskjold-Laurvigske Palæ på hjørnet af Norgesgade og Dronningens Tværgade som sin nye bolig i København. Hun havde en årlig apanage ('deputat') på 91.460 rdl., hvoraf 4.000 rdl. gik til vedligeholdelse af Fredensborg Slot og 1.400 rdl. var vederlag for, at der ikke leveredes vildt til hendes hofhusholdning. [Oplysningerne om Juliane Marie og kongefamilien, kilde: Harald Jørgensen: Fra Christiansborg til Amalienborg. En begivenhedsrig periode i
den danske hofforvaltnings historie 1784-1808, Poul Kristensens Forlag, Herning 1996, s. 15, 52, 55, 294].

Juliane Marie døde på Fredensborg Slot 10. oktober 1796, hvorefter hun lå på lit-de-parade i Fredensborg Slotskirke i en månedstid inden begravelsen i Roskilde Domkirke 12. november 1796. Liget kunne beses kl.11-13 og 17-19 under hendes lit-de-parade. Liget blev bevogtet døgnet rundt af drabanter, og under fremvisningerne af 8 adelige vagter, som hver gang ankom i procession med enkedronningens hofchef og en ridder af elefantordenen forrest, bærende på enkedroningens krone og fulgt af de andre adelige vagter to og to. 12. november afholdtes der gudstjeneste i Fredensborg Slotskirke inden kisten på en sortmalet vogn, trukket af 8 heste og omgivet af ca. 50 pager og officerer, hvoraf ca. 20 til hest, blev eskorteret ud af byen af en procession ledsaget af 2 eskadroner beredne gardere, som henholdsvis startede og afsluttede optoget. Foran kisten kørte der hestevogne med en række kongelige pager, 16 officerer, der havde båret kisten, kronen og andre regalier, alle ministre, riddere af Elefantordenen, gehejmekonferentsråder, generaler og admiraler. Efter kisten red ridderne af Dannebrog til hest, hver fulgt af 2 gående tjenere med brændende fakler, og 8 kongelige stadskareter med den kongelige familie. Ialt skal der have været over 300 fakkelbærere og 600 ryttere til hest, hvortil en masse fornemme gæster. Optoget opløstes ved udkanten af Asminderød for igen at gendannes ved indgangen til Roskilde. [Claus Bitsch Ellekær Madsen: Fra Fredensborg. Bygninger - Borgere - Begivenheder, udgivet af forfatteren, Bevaringsforeningen 'Fredensborg' og Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening 2003].

I årene 1772-84, hvor Juliane Marie havde stor politisk magt og indflydelse, blev byggerierne på Fredensborg Slot for en tid genoptaget, men i perioderne 1766-72 og 1784-96, hvor hun var udenfor politisk indflydelse, var hendes budget og aktiviteter i Fredensborg ret beskedne. Hendes død i 1796 betød en virkelig nedgangsperiode for Fredensborg Slot og by. I Juliane Maries tid på slottet arbejdede der f.eks. 40 mænd og 6 koner i slotshaven året rundt. Efter hendes død brugtes kun 20 mænd og 12 koner om sommeren, reduceret til kun 12 mænd om vinteren. En længere række af hendes tidligere ansatte havde fribolig på slottets fløje og tilbygninger, mens arveprins Frederiks datter Juliane havde en lejlighed i hovedbygningen som sommerresidens fra 1812 til sin død i 1850. Der boede ialt 30 familier på slottet i 1819, og frem til 1849 havde disse familie fribolig på slottet. Husleje blev først indført i 1849, og først i 1855 blev slottet helt ryddet for lejere. [Claus Bitsch Ellekær Madsen: Fra Fredensborg ...2003].

I 1804 fungerede Fredensborg Slot som hovedkvarter for militærøvelser i omegnen. I 1807 da engelske tropper gik i land på Sjælland inden angrebet på København, var der engelske tropper på slottet, der 'efterlod sig tydelige spor i bygninger og huse af deres ophold'. I 1808 var slottet indrettet til lazaret for syge og sårede soldater.
[Claus Bitsch Ellekær Madsen: Fra Fredensborg ... 2003].
Han blev gift med Susanne Svindt, også kendt som Juliane Marie Svindt . 
Mathisen, Thor (I7201)
 
21 The family came on the ship, Electric in 1862. The family consisted of: father, August, mother Caroline and children: Augustine and Ane Sophie.

Ola N. Liljenquist Company (1862) 
Thomsen, August Waldemar (I1141)
 
22 The family came on the ship, Electric in 1862. The family consisted of: father, August, mother Caroline and children: Augustine and Ane Sophie.

Ola N. Liljenquist Company (1862) 
Jensdatter, Caroline (I6293)
 
23 176 Madsen Lang, Søren (I1291)
 
24 352 Hansen Lang, Mads (I4091)
 
25 353 Rasmusdatter, Maren (I4092)
 
26 DATE 14 JUL 1752 Familie F1596
 
27 DATE 17 NOV 1790
PLAC Herritslev, Musse hrd 
Familie F143
 
28 DATE 18 APR 1713
PLAC Trolovet 
Familie F1521
 
29 DATE 20 JUL 1771
PLAC Trolovet 
Familie F1499
 
30 DATE 30 DEC 1743
PLAC Trolovet 
Familie F1589
 
31 DATE 4 JUL 1745
PLAC Horbelev, Falster sdr. hrd 
Familie F1541
 
32 DATE 5 JUN 1730
PLAC Trolovet 
Familie F1524
 
33 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117399#153942,25662714 Familie F2596
 
34 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119171#206182,39137646

Tirsted kirke: http://www.danmarks-kirker.dk/lol_fal/tirsted_lol.htm 
Ibsen, Rasmus Tobias (I8101)
 
35 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21583872#353961,70330259 Christensen, Hans Henrik (I7914)
 
36 ifgl. kirkebog, avlet udenfor ægteskab og fik derfor moderens navn. Eriksen, Anna Bolette Georgine (I5003)
 
37 «tab»

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21583806#352941,70297748
 
Pedersdatter, Maren Kirstine (I264)
 
38 "SIXTY-NINTH COMPANY. -- Jesse Munn, 333 Souls. This company of Saint were all from the Scandinavian Mission. Quite a number of the recently made converts to 'Mormonism' in Denmark possessed considerable means, and as the spirit of emigrating to America was universal in all the branches in Scandinavia from the beginning, the well-to-do Saints made almost immediate preparations to sell their property and wend their way Zionward. The incessant persecutions, which prevailed against the members of the true church in nearly all parts of the country, also increased the desire to emigrate; and rather than tarry, a number preferred to sell their homes at half price, if by so doing they could only obtain sufficient means to defray the expenses of the journey. Under these circumstances the spirit of brotherly love also manifested itself in its noblest form, and under its divine influence the rich Saints remembered their poor fellow religionists, and extended to them that material help and succor, which has always characterized the Saints of the Most High. Thus, hundreds of the poor, whose chances to emigrate with their own means, were almost beyond reasonable expectation
, were assisted by their wealthier brethren to go to Zion. Through the column of 'Scandinavians Stjerne,' the Church organ in Scandinavia, plain and minute instructions were given to the emigrants, who nearly all were unacquainted with the incidents of travel. In fact, there were many among them, who during all their previous experience in life, had never had occasion to go farther from their homes than to the nearest market town. Thus, as a matter of course, it was no easy task for the elders who presided over the different branches and conferences of the mission to plan and arrange everything for the emigrants, and especially was the burden heavy which rested upon the presiding brethren in Copenhagen where the headquarters of the mission were located. In the latter part of December, 1852, however, President John Van Cott succeeded in making the necessary contracts for transportation, etc., and in the afternoon of December 22, 1853, the first emigrant company of the season, and the third shipload of Saints from Scandinavia, three hundred strong, set sail from Copenhagen on board the steamship 'Slevig' under the presidency of a young elder by the name of Christian Larsen, who now acts as bishop of one of the wards in Logan, Cache County. A large concourse of people had assembled on the wharf to witness the departure of the 'Mormons,' and a great deal of bitterness and hard feelings were manifested. When Elder P. O. Hansen, after the vessel had left the harbor, was walking back to the mission office, he was followed by a mob who knocked him down and pounded him considerably about the head. He lost a quantity of blood, but received no dangerous injuries.
By way of Kiel, Gluckstadt and Hull the emigrants reached Liverpool England, in safety, on the twenty-eighth of December, and on the first of January, 1854, they went on board the ship Jesse Munn, which had been chartered by the presidency in Liverpool, for the transportation of the Scandinavian Saints, in connection with a few German Saints, which swelled the total number of souls to three hundred and thirty-three. The company sailed from Liverpool on the third, and after a prosperous voyage arrived at the mouth of the Mississippi River on the sixteenth of February. During the voyage twelve of the emigrants died, namely: two adults and ten children; three couples were married.
On Monday February 20th, 1854, the Jesse Munn arrived at New Orleans, where Christian and Sven Larsen made a contract for the further transportation of the company to St. Louis; and on Saturday the twenty-fifth, the river journey to that city was commenced. Owing to unusual low water in the river, the passage was slow, and tedious, which in connection with the change of climate and difference in the mode of living, caused cholera of a very malignant type to break out among the emigrants, resulting in an unusual number of deaths. After the arrival in St. Louis on the eleventh of March, houses were rented for the temporary occupation of the emigrants, who tarried there about a month, until the next company of Scandinavian emigrants arrived, under the direction of Elder Hans Peter Olsen. During the stay in St. Louis, sickness continued amongst the Saints, and many more died of the cholera. (Millennial Star, Vol. XVI, pp.41, 447; Morgenstjernen, Vol. II, page 52.)"
Cont., 13:11 (Sep. 1892), pp.507-08
"Tues. 3. [Jan 1854] -- The ship Jesse Munn sailed from Liverpool, England, with 300 Scandinavian and 33 German Saints, under the direction of Christian Larsen. It arrived at New Orleans Feb. 10th, and the emigrants continued up the rivers to Kansas City, Missouri, which this year was selected as the outfitting place for the Saints crossing the plains."
CC, p.50 
Pedersen Hendrickson, Henrik (I7460)
 
39 #Se blad 66 i Fredes optegnelser. CPR 250318-1099.
Han er født i Hjørring, men opvokset i Thorshøj. Flyttede med sine forældre fra Hjørring til Thorshøj i 1919.
Svendebrev som skrædder udstedt i Ålborg d. 25/6 1941 (orginal haves).
Urne nedsat i gravsted nr. 36, VIII kvarter, 3. række, grav 9, jfr. fæstebrev på grav sted af 11 apr 1984.

FT 1921 C3484 Torslev sogn Dronninglund hrd 84706 47 kort nr 10381 Thorshøj Torslev sogn:
Niels Peter Jensen, mand * 26/9 1876 Vrejlev sogn, Hjørring amt, gift, husfader isenkræmmer
Anna Jensen, kvinde * 21/6 1886 Skallerup sogn, Hjørring amt, gift, husmoder
Tage Jensen, mand, * 23/3 1907 Viborg, ugift, barn
Frede Jensen, mand, * 18/4 1908 Viborg, ugift, barn
Svend Jensen, mand, * 25/3 1918 Hjørring, ugift, barn
Kirsten Jensen, kvinde, * 2/12 1920 Torslev sogn, Hjørring amt, ugift, barn

Ringkjøbing Årbog 1949-50, april: Bryllup: Frk. Edith Hansen (D. af Gartner Emil H., Rkbg.) og Skrædder Carlo Jensen, Rindum.

Ringkjøbing Årbog 1967-68, 2 oktober: Ved generalforsamlingen i aftes i Ringkjøbing og Omegns Frimærkeklub ønskede formanden, Carlo Jensen, ikke genvalg. Til formand valgtes Verner Horn Andersen.

Ringkjøbing Årbog 1981, 23 december: Kioskejer Carlo Jensen ophører med forretningen Chr. Hustedsvej 2. Grunden er hans og hans hustrus sygdom. 
Jensen, Svend Carlo (I4724)
 
40 (Medical):Fik også indenfor de sidste leveår foretaget en Stomi-operation. Hansen, Hans Peter (I6)
 
41 (Medical):Mistede sin forstand som ca. 30-årig Jeppesdatter, Gunder (I5270)
 
42 (MH). Hansdatter, Kirsten (I4861)
 
43 .https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21835536#456502,81692284 Rasmusdatter, Anne Marie (I8126)
 
44 11 Mar 1796 - 20 Mar 1796 Rasmusdatter, Anne (I4644)
 
45 16 år gammel ved skiftet efter faderen. Pedersen, Ole (I4801)
 
46 1744 ?
FT 1787 Herritslev 403-32-25
FT 1801 Herritslev 444-27-61
Ved gift Råglunde - Røglunde ? 
Høy, Rasmus Pedersen (I4633)
 
47 1759 Jensdatter, Maren (I4637)
 
48 177 Andreasdatter, Maren (I1288)
 
49 1772 Den 8de Augustii Havde Povel Nielsen i Søerup sin liden Datter til Daaben kaldet: EDEL. Baaren af Maren Povels. Fadderne: Rasmus Bruun, Rasmus Smed, Ole Nielsen, Maren Jensens i Skottem:

FT 1787 Maribo, Musse, Vester Ulslev, Sørup Bye, , , 52
Poul Nielsen, 54 , Gift, Hosbonde, Gaardbeboer og Bonde,
Birthe Pedersdatter, 56 , Gift, Madmoder [Poul Nielsen], ,
Niels Poulsen, 18 , Ugift, Børn af første egteskab [Poul Nielsen og Birthe Pedersdatter], ,
Eddel Poulsdatter, 15 , Ugift, Børn af første egteskab [Poul Nielsen og Birthe Pedersdatter], ,
Bodel Erichsdatter, 19 , Ugift, Tienestefolk [Poul Nielsen og Birthe Pedersdatter]

FT 1801 Maribo, Musse, Vester Ulslev, Vester Ulslev Bye, , , 18de familie
Jørgen Rasmussen, 48 , Gift, Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer,
Maren Poulsdatter, 69 , Gift, hans kone [Jørgen Rasmussen], ,
Poul Larsen, 37 , Ugift, Tienestefolk [Jørgen Rasmussen og Maren Poulsdatter], ,
Rasmus Jørgensen, 19 , Ugift, Tienestefolk [Jørgen Rasmussen og Maren Poulsdatter], ,
Christen Rasmusen, 16 , Ugift, Tienestefolk [Jørgen Rasmussen og Maren Poulsdatter], ,
Edele Poulsdatter, 23 , Ugift, Tienestefolk [Jørgen Rasmussen og Maren Poulsdatter], ,
Karen Madsdatter, 19 , Ugift, Tienestefolk [Jørgen Rasmussen og Maren Poulsdatter], ,

Begravelser Vester Ulslev:
1812 Dom: 10ma Trinit: = 2 August Blev Peder Juuls Kone af Vester Ulslev, Edel Pouls Datter begravet - gammel 38 Aar. 
Poulsdatter, Edel (I4559)
 
50 1797 Dom: Rogate = 21 maj
Niels Povelsen og Kone Ellen Martens Datter af Sørup et Barn til Daabens Confirmation, født den 18de April, Hjemmedøbt og kaldet: ANNE, Frembaaren af Mads Juuls Kone i Øster Ulslev. Faddere: Rasmus Bruun, Mads Hansen, Christen Madsen i Sørup og Ellen Pouls Datter ibid. 
Nielsdatter, Anne (I4613)
 

      1 2 3 4 5 ... 142» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 13.0.3, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2021.

Opdateres af Villy Hansen.